Opkaldt efter romantikkens symbol for uopnåelig evighed er det ikke jordforbindelsen, der tynger danske Blaue Blume.
Faktisk er der ikke rigtig noget, der holder de fire ambitiøse unge mænd fra Kolding tilbage. Deres himmelstræbende artpop har allerede erobret radiobølgerne, og med den første ep er de klar til at gøre The Mountains rangen stridig som Danmarks mest svimlende romantikere på sommerens festivaler.
Tivolis nye musikfestival var en blandet fornøjelseForsanger Jonas Smiths dramatiske spænd mellem katedralsk falset og vibrerende baryton tegner signaturen i de fem ferme sange med ekko af The Smiths, Antony Hegarty og stejlende prog rock.
Det har bestemt sine øjeblikke af fængende popkvalitet og meget ungdommelig skønhed, men prætentiøst overdriver Blaue Blume også virkemidlerne, så en selvhøjtidelig tone skaber distance, der hvor sjælen vist skulle stå i flammer.
fortsæt med at læse
