Med ‘Flex’ letter ‘Aurora’ som en Airbus A380, hvor man sidder på vingen med filmscoret til ’Fredag den 13.’ i høretelefonerne. Der er ofte en grundtone af horror hos Ben Frost, men han sigter aldrig mod det kolde gys.
Det her er et ambitiøst projekt, hvor australieren omsætter sin videnskabelige interesse for teknologi og biologi til et episk mesterværk.
’Nolan’ buldrer som et monster fra Ruhrdistriktet, mens krystallinske synthakkorder eskalerer som lyden af tusinde tandlægebor. Sjovt nok fremkalder det gåsehud i stedet for smerte.
Krigsveteraner i konfrontation med balletdansere er stærkt teaterOg med ’Venter’ rejser han Sarumans tårn, hvor Tolkiens hvide troldmand kickstartede krigen mellem maskine og natur.
Men hos Frost er støjen ikke en ren nedbrydende kraft. Der venter svimlende forløsninger i hans megastrukturer, hvis man er klar til at tage det gode med det onde, det skønne med det grusomme.
fortsæt med at læse
