Ordet ’postpunk’ lyder så kedeligt. Som om bogstaverne i sig selv forsøger at undskylde for, at de er blevet sat sammen, som de er, i noget, der mest af alt ligner et insisterende forsøg på at intellektualisere rockhistoriens autodidakte skraldespand, punkmusikken.

Punk er en bastard. Et frirum. Et sted, hvor man selv sætter æstetikkens barre. Hvilket sagtens bare kan være ensbetydende med, at man smider den på gulvet og tramper på den.

Punk er således på mange måder et ret befriende sted at være. En uhøjtidelig gummicelle med både lavt og højt til loftet, der i hvert fald for mig alle dage har fået et ærgerligt præg af selvhøjtidelighed over sig, når der er blevet sneget et ’post-’ foran.

Men når den er bedst, har musikken har det jo heldigvis med at transcendere alle de mærkater, vi står og vifter med herude i kulissen, og sådan er det heldigvis også med postpunk – navnlig når den formår at tage punkens nådesløse energi med sig ind i nutidens ligning, frem for at bruge levnet fra fortiden som afstiver i et stilsikkert, lækkerdeprimeret lydunivers (Hej Interpol!).

Men det kan Lower, der som en mere direkte og udadvendt yin til vennerne i Iceages mudrede og dystre yang, er vokset ud af miljøet omkring spillestedet i Mayhem i Nordvest og, igen, ligesom Iceage, er kommet i stald hos det amerikanske indielabel Matador Records, der nu udgiver bandets første fuldlængde. Og den skuffer ikke.

Træder i karakter som sangskrivere

Med den 8 minutter lange dynamitstang af en debut-ep ’Walk on Heads’ (2012) i baglommen, syntes fundamentet til en slagkraftig, verdensfjern klyngebombe af en debutplade at ligge ligefor.

Men selv om der er visse ligheder mellem ’Seek Warmer Climes’ og ’Walk on Heads’ – ud over sangen ’Craver’, der går igen på begge udgivelser, samt en tilbøjelighed til at kommunikere i imperativer – er der en vederkvægende friskhed over albummets gennemarbejdede udtryk.

Det er samtidig en anspændt plade spillet med et præcist og muskuløst udtryk, der får det til at virke, som om bandets lyd har været udsat for en grundig forårsrengøring.

De skurrende guitarer og den fremtrædende skraldemandsbas er der endnu, men begge er blevet strammet op på en måde, der demonstrerer en klar forståelse for egne virkemidler.

Det lyder, som om Lower virkelig har noget, de skal ud med, og det klæder bandet at træde mere i karakter som sangskrivere, for det er det, de gør på ’Seek Warmer Climes’. Det eksemplificeres bedst med albummets midtpunkt, der samtidig også er dets højdepunkt.

Forsanger leverer mareridts-croon

’Expanding Horizons (Dar Es Salaam)’ er med sine 7 minutter næsten ene sang lige så lang som hele bandets debut-ep, men med sit ranke, adstadige tempo og ukueligt selvsikre udfoldelse, der kulminerer i et tordnende crescendo af smadret guitar og dommedagsmessende vokal, er nummeret et glimrende bevis på, hvordan atomer bliver til knaldperler – som ofte falder i overraskende melodiske formationer – når de her fire mennesker spiller sammen.

Det stod nu klart allerede på singlerne ’Lost Weight, Perfect Skin’ og især ’Soft Option’, hvor sanger Adrian Toubros jamrende åbningsmumlen var ikke så lidt lig en ung Morrissey anno The Smiths storhedstid.

Det varer nu kun kort, hvilket kun er positivt, eftersom Toubros intense mareridts-croon og suveræne levering, der allerede stod stærkt på ep’en, passer rørende godt til Lowers stramme, kantede og humørsyge stil, der understreges af teksterne, som kredser sultent om det store fællesskab og skyder giftpile hist og her.

I ærgerlige glimt virker ordene uldne, men det rykker ikke ved, at Lower har begået noget nær en drøm af en debut, der nok er lidt svær at komme ind på livet af, men som også er ganske uimodståelig, når først man er der.

fortsæt med at læse

Roskilde Festival får ny scene - fra Nørrebro