Bedrøvet gudinde skubber popmusikken fremad

pop. Banks' musik er mere interessant at udforske end det meste fabriksproducerede pop
pop. Banks' musik er mere interessant at udforske end det meste fabriksproducerede pop
Lyt til artiklen

Lidt drillende er det blevet kaldt hipster r’n’b. Den understrøm af r’n’b, der har trukket genren ud i nye soniske landskaber af forvrængning og månesyge toner. Af navne som The Weeknd, How to Dress Well og FKA Twigs.

Nu melder 25-årige Jilian Banks sig ind i selskabet, der vil skubbe popmusikken fremad. Og der er ingen grund til at pege fingre ad den amerikanske sangerinde med den skælvende vokal.

Overfølsom luksusheks var som en teenager på gyngende grund

Godt nok bryder debutens sange ikke ud af skabelonen for bedrøvede kvaler, men hun har været i London og arbejdet med folk som Sohn og Jamie Woon. Sammen med bl.a. Schlomo fra hjembyen Los Angeles har de givet Banks’ længselsfulde sange en labyrint af hjemsøgte beats at forsvinde i.

Som lytteren er det galakser af følelser, der – hipstermærkat eller ej – er mere interessante at udforske end det meste fabriksproducerede pop.

Simon Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her