På baggrund af aftenens udsolgte koncert i Parken med George Michael udkommer dette jubilæumsalbum fire dage før her til lands end i resten af verden. Har man ikke det eksisterende, dobbelte opsamlingsalbum, ’Ladies & Gentleman’, kommer den helt suveræne opvarmning til koncerten her. For en fest er det at have George Michael tilbage. Både med det skræmmende stærke katalog af altid elegant arrangeret, næsten altid veludført og som regel blændende popmusik fra 25 års karriere, men i høj grad også på grund af de tre nye numre og den enkelte genindspilning, der er med her. De viser nemlig, at den 43-årige sanger og komponist – i hvert fald rent musikalsk – er i topform. På ’An Easier Affair’, den eneste af de nye, som er på sætlisten på den igangværende turne, udfordrer George Michael den næsten tyve år yngre MTV-vært, Justin Timberlake, på dansegulvet. Og fejer benene væk på alt og alle.

Gennem tæt forbundne elektroniske kar af skvulpende rytmer kommer den frem, erkendelsen: »To think I thought I could be some kind of family man/ I told myself I was straight, but I shouldn’t have worried/ / ’Cos my maker had a better plan for me/ And I’m dancing with the freaks now«, jubler George Michael hen over sit bedste dansebeat i umindelige tider.
Ny perlende ballade Mere selvrefleksion er der på den perlende friske ballade ’Understand’, som kun er med på denne såkaldte deluxe-udgave af ’Twentyfive’. Spekulation? Absolut, men sangen er blændende. »God only knows if my dreams are coming or gone«, synger George Michael i en sang, der lyder som en gåtur, ledsaget af blød regn, nedfaldne blade og en djævelens stor bunke tvivl. Det er denne diskrete fortvivlelse, denne elegante diktion, dette dryssende vemod, ingen mestrer som George Michael. Her oven i købet ledsaget af melankolske vrid fra en sprød og twangy country-guitar. Duet med Paul McCartney Genindspilningen af ’Heal The Pain’ fra ’Listen Without Prejudice vol 1’ som duet med Paul McCartney er en fremragende ide. Her krydser to generationers mest signifikante britiske vokalister hinandens veje og uha, hvor klinger de godt sammen. Endelig får vi en spritny sanseløst smuk opbrudsballade i ’This Is Not Real Love’. En duet med det tidligere medlem af Sugababes, sangerinden Mutya, hvis mørkt sensuelle stemme i den grad klæder George Michael. Og så er der alt det andet, du enten kender eller er så heldig at have mulighed for at stifte bekendtskab med nu. Det er overvældende kvalitetspop af den slags, der er lige så smitsomt som influenza, men unægtelig en del sjovere at gå i seng med.