Når man har et så direkte drive og en så ubesværet tilgang til rockens mest primale ursprog som newyorkerne i Yeah Yeah Yeahs, er der faktisk god mening i at udgive en sommerlig ep. I hvert fald får gruppen på denne lille knaldperle afsat meget mere end et kommercielt minde om, at de fortsat eksisterer. Efter en version af ’Rockers to Swallow’, som bandet har diverteret med ved koncerter i årevis, der river og flår i alle sejl, sættes tempoet ned, og lyset dæmpes til den råt triphoppende ’Down Boy’.
En flirtende sensuel Karen O opfordrer »down, down, down boy, count me down boy« over isdraperede synthesizertangenter, så det er svært at stå fast på sengetæppet.




























