Hun har om nogen det hele og lidt til, 26-årige Alicia Keys fra New York. Ud over at besidde sin generations mest blændende talent som sangerinde og komponist har hun en af den sorte musiks bedste stemmer, et blændende udseende, fantastiske evner på klaveret, en garderobe fuld af grammyer og andre musikpriser, et pladesalg på foreløbig 20 millioner eksemplarer samt til overflod en dygtig kæreste, der oveni fungerer som medproducer på hendes tredje album. Det eneste, Alicia Keys mangler, er det afgørende album, som indsætter hende i soulmusikkens tronstol. Hun var godt på vej allerede på den nærmest lammende talentfulde debut ’Songs In A Minor’ fra 2001, fulgte nogenlunde hæderligt op på ’The Diary Of Alicia Keys’ (2003), og hun nærmer sig for alvor klassen igen med ’As I Am’.
For meget fyld
Her træder Alicia Keys i karakter som en moden, endnu mere fyldestgørende komponist og sangerinde, men noget mesterværk er det desværre ikke. Dertil er der for mange sange i samme tempo, for meget fyld og for få overraskelser.
Til gengæld er Alicia Keys fuldstændig uovertruffen, når det kommer til romantiske, sexede ballader, der som ’Like You’ll Never See Me Again’ kan få gnisterne til at smyge sig hen over lagnerne med eksempelvis denne lille opskrift på, hvordan man får passionen til at holde: »Every time you hold me, hold me like it’s the last time/ every time you kiss me, kiss me like you’ll never see me again«.
