Hvis vi skal tage titlen for pålydende, har den 39-årige verdensstjerne fra Canada pludselig fået mod på at tage musikalske chancer og måske ændre sit image som sangerinden, der kan blæse frisk luft over kakkelbordet. Med et salg på 200 millioner(!) plader bag sig kan man vel også roligt eksperimentere en smule.
Sandheden er næppe overraskende, at der ikke tages en eneste chance på Celine Dions »long awaited new album«, som der står på et klistermærke på cd’en. Er det tid til forandring for Titanic-sangerinden? Nej, det er tid til forankring.




























