I USA går Drive-By Truckers fra Athens i Georgia, der som bekendt også er udgangspunktet for R.E.M., for at være »Lynyrd Skynyrds kunstfærdige nevøer«. Noget er der om snakken, men skulle man lide af fordomme mod Lynyrd Skynyrd og sydstatsrock i almindelighed bør man ikke lade sig afskrække.
Drive-By Truckers er nemlig et fremragende band, der med fine sange udforsker det støvede grænseland mellem rock og country af den lidt ældre skole. Således også på ’Brighter Than Creation’s Dark’, der holder hele vejen gennem 19 stort set alle fine sange til trods for, at albummet er blevet til under tumultariske forhold. Sidste år forlod sangskriveren og guitaristen Jason Isbell nemlig bandet og dermed sin eks-kone Shonna Tucker.




























