Lad os bare få det på det rene med det samme: undertegnede var hverken fans af lavstemt, mumlende rockpop, spillet af musikere med stor forkærlighed for at stirre ned mod deres skosnuder, da den var populær på de britiske øer i firserne eller i halvfemserne, da den kravlede over Atlanterhavet til bands som Mercury Rev.
Der findes naturligvis gode elementer i den ofte anmelderforkælede genre for højhalsede sweaters og gnidrede guitarstrenge. Men alt for ofte forblev musikken en underlig uforløst summen. Som en doven spyflue, der runderer i ens hoved dagen lang. Med et navn, der er morsomt på den kække, studentikose måde, som The Romanian Empire (hvornår var det nu stakkels, fattige Rumænien var et kejserdømme?), kunne meget være gået galt for den danskamerikanske konstellation, der debuterer her.
