kritik Dansk musikkollektiv udgiver fantasifuldt og poetisk album

Lyt til artiklen

Af årsager, man skal være noget i retning af en bedugget neo-nostalgiker for forsøgsvis at forstå, er firsernes flade hverdagspop blevet vældig moderne igen. Rocazino, RayDeeOhh, News, Tøsedrengene og hele holdet er hotte som en brændende synthesizer på dansegulvene i Danmark. En trend, det debuterende kollektiv af musikere, producere og dj’s, Boom Clap Bachelors, med stor elegance profiterer af og giver kvalificeret modspil med ’Kort før dine læber’. En debut, hvorpå musikalsk og sproglig poesi i sjælden grad finder fodslaw i et nærmest æterisk vellydende udtryk. Selv om sangene er på dansk og synges af henholdsvis en herrestemme i falset og mere soulprægede kvindelige vokaler, leveret af blandt andre Liv Lykke, har kollektivet vakt interesse i England.

Fantasifulde musikmagere

Den kendte dj og BBC-vært Gilles Peterson har erklæret sin begejstring og taget nummeret ’Combiner’ med på sin opsamling over kommende, internationale stjerner. Der er måske åbnet for, at danske BCB kan henrykke i BBC. I givet fald er det helt forståeligt, for Boom Clap Bachelors er fantasifulde musikmagere med en fint udviklet tæft for at samle gammelkendte klange med noget nyt og mystisk dragende. Skrevet på en anden måde formår Boom Clap Bachelors i sjælden grad at lege med de detaljer, der gør musikken unik. Ligesom teksterne, der skifter mellem det melankolske, det spøjse og det absurde. Og igen er helt sit eget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her