I en alder af 60 år springer den ivrige golfspiller Alice Cooper ud som seriemorder på sit album nummer 25. Egentlig ikke noget overraskende skridt, da amerikansk rocks hyggelige horror-onkel har flirtet med sine mere morderiske sider i årevis.
Men man må give den pensionsmodne chok-rocker, at han går til blodet med overbevisning og konsekvens på dette konceptalbum om den grumme seriemorder Spider med appetit på ligene af unge kvinder.




























