Siden Anna David sparkede døren ind til den kollektive, danske bevidsthed med ’Fuck dig’ i 2005, er den 24-årige sangerinde vokset helt ind i rollen som den lokale r’n’b-diva.
Anna David har medvirket i tv-succeser som ’Vild med dans’ og ’Allstars’, startet sit eget tøjmærke og er blevet frontfigur for et smykkefirmas kollektioner. Imponerende nok har sangerinden også formået at udvikle sig musikalsk ved siden af al denne udenoms aktivitet.




























