Efter at have bombarderet verden med blodbefængte, sexplagede, mørkrandede, provokerende og sultent bjæffende plader i godt et dusin år, er det afgørende stunder for de britiske provokatører i Placebo. Nyt er tiltrængt. ’Heldigvis’ synes sangskriveren at være blevet ramt af hjertesorg, som har fremtvunget forandringer på album nummer seks.
Hudskifte
»I need a change of skin«, trygler en nærmest desperat, hviskende Placebosanger, Brian Molko, allerede i ’Kitty Litter’, den første sang på ’Battle For The Sun’. En titel, der alene formentlig kan få det til at gibbe lidt i den mørkklædte fanskare. Kæmpe for solen? Søge lyset, glæden og være positiv? Kan det virkelig være Placebo? Ja og nej.
Den energiske, sorttintede glamrock, bandet har til fælles med amerikanske Marilyn Manson, er intakt. Alt andet ville da også være ekstremt overraskende, da Placebo med den stil ikke alene har overlevet halvfemsernes britpop-mode, men i tilgift solgt over 10 millioner album. Men aldrig har gruppen lydt så lettilgængelig som på dette album.
Forandringer Placebo er noget så sjældent som en rockgruppe, der aldrig har udgivet et dårligt album. Men i årene efter ’Meds’ fra 2006, der forstærkede det dystre, stofplagede udtryk som ind i helvede, er det, som om trioen har stået i stampe. Derfor kan belgisk fødte Brian Molko forhåbentlig glæde sig over, at bønnen i indledningshymnen er blevet hørt og der er sket store forandringer i Placebos univers. Ud er gået bandets trommeslager i 11 år, Steve Hewitt, som er erstattet af det 23-årige kraftværk fra Californien Steve Forrest, der tydeligvis har tæsket ny energi ind i Placebo. Som samtidig synes at have fået fornyet angrebslyst af at miste sin pladekontrakt og starte forfra i selskab med den erfarne producer Dave Bottrill, der har været med til at forsyne trioen med både et tungere anslag og en lysere lyd.
