Den alternative rocks vildbasser er blevet kedelige

Ufarligt. Brian Molko kan stadig charmere, men det redder ikke det trætte helhedsindtryk.
Ufarligt. Brian Molko kan stadig charmere, men det redder ikke det trætte helhedsindtryk.
Lyt til artiklen

Der var engang, da Placebo emmede af weekendnarkomani, biseksualitet og andre næstenudskejelser, der tilsammen tegnede et billede af et band, der i hvert fald yndede at flirte med det farlige.

Men lad mig bare slå det fast med det samme: De dage er forbi nu.

Med et åleglat lydbillede med læssevis af kedsommelige synthtemaer, høflige guitarcrescendoer og sært forglemmelige melodier er Placebo officielt blevet til en blev lightudgave af et band som The Killers.

Rockstjerne: Jeg er blevet bedre til at lægge make up

Bevares. Det har sin klodsede charme, når den nasale Brian Molko på førstesinglen ’Too Many Friends’ leger med sit eget image på åbningslinjen

»My computer thinks I'm gay/ I threw that piece of junk away«, men det rykker ikke ved, at Placebo fremstår som et træt foretagende.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her