Historien har villet aflive rockbandet Manic Street Preachers mange gange siden den spæde start i 1986.
Ikke mindst guitarist Richey James’ mystiske forsvinden i 1995 (han er aldrig dukket op igen) var en hård prøve for waliserne. Men selv om glemslen efterhånden synes at være den største trussel mod eksistensen, fremturer trioen stædigt på sit tiende album.




























