Det er ikke svært at forestille sig John Lennon krænge ordene ud over læberne som svirpende piskeslag med tyk accent fra mudderet langs Merseyflodens bredder: »Det er jo søde små folkesange, som selv bedsteforældre kan klare«. Svaghed for evergreens Selvfølgelig med adresse mod sin kvieøjede makker i Beatles. Paul McCartney måtte stå mål for mangen en spydighed fra den sarkastiske Lennon i tidens løb. Også når det gjaldt ’Maccas’ svaghed for velformede og nysselige evergreens fra det amerikanske katalog over klassikere, faldt der verbal brænde ned.
LÆS OGSÅ McCartney udgiver de sange, der inspirerede Beatles
Ikke desto mindre var det netop skabelonerne fra omegnen af New Yorks legendariske sangskriverkvarter, Tin Pan Alley, som Paul McCartney kendte fra sin violinspillende far, og som Beatles tog til sig og brugte som en altafgørende forskel i komponeringen af gruppens store hits.
Trods tidens og Lennons spydige tand og et langt liv med Rock’n’Roll Music, har sir Paul McCartney, der fylder 70 år til sommer, tydeligvis holdt fast i barndommens kærlighed til sangene.
Hygge På det, der vistnok er hans soloalbum nummer 35, springer han derfor ud i netop dette velordnede blomsterbed. For første gang i karrieren er McCartney kun sanger på pladen med det umiddelbart sjove og befriende navn ’Kisses on the Bottom’. Inden eventuelt smudsige fantasier griber om sig, må vi afsløre, at titlen er taget fra en linje i Fat Wallers hit fra 1953 ’I’m Gonna Sit Right Down And Write Myself A Letter’, som også indleder albummet.
