Hun sparkede døren ind til mit hjerte, da hun skrålede ’Im Just a Girl’ og ’Don’t Speak’ og fik sit første store gennembrud med No Doubt i 1995. Gwen Stefani var det perfekte alternative 90’er-girl power-forbillede.
I 2004 skabte hun sit helt eget popunivers og kastede sig ud i en mere kantet poplyd. Nu er 46-årige Stefani så tilbage, efter 10 års pause – og en skilsmisse, der kan høres på det nye album.






























