»My mother says I’m great/ And it always makes me sad/ I don’t think she’s being nice/ I really think she believes that«, synger Jeff Tweedy på ’Happiness’, og hvor mange kender ikke den følelse af ufortjent anerkendelse fra livets mest trofaste backinggruppe?
Sangen fletter sig ind i ’Schmilco’s urolige, bittersøde sangskrivning, hvor voksenliv og barndom spejles i hinanden.




























