Blue Six lyder som M People uden soul. Eller som et smagfuldt tilrettelagt stævnemøde, hvor den ene part er udeblevet, og den anden drømmer videre i sin rummelige lyd af figurative elektroniske melodier fra de svundne 90'ere. Jay Denes bor pænt. Men der mangler noget. Jeg tror, det er nærvær og modstand.
Velplejet nylonsoul
Lyt til artiklen