Kursen er sat tilbage til den fortid, hvorfra rockens anarkistiske arkæologer konstant synes at kunne hive brugbart brændstof til nutidige drømme frem. En af de mest rastløse på den hjemlige scene er netop sønderjyden Sune Rose Wagner. Han fræsede sig gennem 1990'erne frem til toppen med Psyched Up Janis, opløste derpå bandet og rejste til USA for at finde fremtiden og en pladekontrakt. I stedet fandt han endnu flere myter og en håbløs økonomi. Hjemme igen lod han guitaren slå smut hen over de elektroniske bølger i surf-opdateringen The Tremolo Beer Gut, som han har hængt ud med i nogle år. Sideløbende, forstås, med jobbet som bassist og nu guitarist i Sort Sol. For at gøre os alle helt rundtossede har Wagner nu søsat et nyt projekt, The Raveonettes, i selskab med det ubeskrevne blad Sharin Foo. Første del af det, der i løbet af dette år skal blive til to mini-lp'er, er 'Whit It On'. 21 hæsblæsende minutter for fuld forvrænger. Støjende, skinger, højspændt og hektisk rock med 1960'ernes surf, psykedelika, punk og garage som indlysende inspiration. Titlerne taler for sig selv i The Raveonettes gyserunivers: 'Chains', 'Cops On Our Tail', 'Bowels Of The Beast' og 'Veronica Fever' er eksempler på de i alt 8 sange, vi får her. Centreret omkring Sune Rose Wagners lyse, ofte næsten hviskende stemme og lige så larmende, energiske guitarrundgange. Det er stilsikkert og tilstrækkelig råt til, at troværdigheden er helt i top. Men efterhånden trænger man til at høre mere end stilsikker nostalgi fra manden, der i sin tid fremstod som sin generations måske mest karismatiske og begavede rocksanger og sangskriver. Det er mildt sagt småt med melodisk variation på 'Whit It On', der måske nok sparker røv, men gør det i et konstant kværnende tempo. De små vignetagtige sange skiller sig næppe ud fra hinanden, og det er i længden kun interessant for den inderste cirkel med samme interesse for bedaget støjrock.