Det gælder musikalsk, for gruppen holder balancen mellem det tæmmede og det utæmmede, mens de involverer surfguitarer, punkråb, syrede plastiktangenter, afsindige trommer eller en blød, melodisk basgang i kompositioner, der næsten aldrig mangler et godt, flængende refræn. Og det gælder også poetisk. Bob hund dropper de nemme kærlighedsforklaringer ('Nöden kräver handling' handler om kærlighedsforvandlinger - uden ende), undgår at lave facitlister (den slags er alligevel opspind) og aldrig bliver aldrig rørstrømske (men har ingen regler uden undtagelser, og når det patetiske melder sig i 'Jag rear ut min själ', så gør Thomas Öberg tydeligt, manisk og desperat opmærksom på det). Det er svært at sige, hvad det største ved bob hund er. Den stædige, rasende energi? De pudsige, skingre indfald? Eller ømheden, der ligger et eller andet sted inde i alle numrene? Det er nok det hele i en uefterlignelig blanding.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























