Zombieguitar, scratch, fodslæbende atmosfære, en soulfrasering og en løssluppen violin. Et grundlæggende traditionelt udgangspunkt spækkes med utraditionelle indfald. Det lyder anderledes, men det er ikke altid lige let også at høre, hvad det skal gøre godt for. En dygtig producer ville kunne gøre underværker med råstoffet. Dét viser de små glimt af brillans i rodebutikken. Julie Michelsen er et oplagt naturtalent som sangskriver - og med struktur i stemmen og en personlig attitude står hun i spidsen for et band, der måske især virker rodet, fordi det er en levende og nysgerrig organisme. Sjældent, man hører et udspil, der på én gang er så uafklaret og struttende udviklingspotentielt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























