Hvis de etablerede pladeselskaber ikke vil lege med, må man gå selv. Annette Bjergfeldt indså det før de fleste. Lidt uden for alfarvej har hun de senere år på egne præmisser opbygget en position som en af de diskrete aktører, man må regne med i musiklandskabet. Bjergfeldt er singersongwriter og arbejder i den overvejende akustiske ende af den amerikanske tradition. Som skriver er hun en håndværker med personlighed uden at være egentlig enestående. Men bakket indforstået op af Jesper Bo Hansen, Sune Ørvad, Kasper Langkjær og Helge Solberg åbenbarer sangerinden Annette Bjergfeldt sig som en rigtig forårsbebuder. På 'Songs For Modern Mammals' slår hun en klar trille i den danske musikskov, men stemmens fine amerikanske countryakrobatik er tempereret med en eftertænksom modenhed. Musikken er befriende ukrukket uden at være det mindste fodformet. Selvom sproget er engelsk, leverer Annette Bjergfeldt med sin fortolkning en troværdig fordanskning af et amerikansk musikunivers. Efter en fornem start med 'Jackie' og 'Go Now' taber 'Songs For Mammals' efterhånden lidt i højde, men holder nok til mageligt at rage op over hovedparten af langt dyrere produktioner herhjemme.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce