Hvis nu Brian Wilson i stedet for Californisk sol kun havde haft et inderligt forhold til en solnedgangsplakat i en mørklagt engelsk kælderlejlighed ... ja, så havde 'Pet Sounds' nok lydt som den musik, Sean O'Hagan siden 1992 har fremtryllet under navnet High Llamas. O'Hagan havde tidligere i Microdisney markeret sig, men der gik nogle år før High Llamas for alvor vakte opmærksomhed. Men 'Gideon Gaye' (95) og 'Hawaii'(96) placerede O'Hagan og co som et tidløst alternativ på den rastløse britiske musikscene. Foruden Brian Wilsons spøgelse kan man finde berøringsflader med postrock, loungemusik og krautrock, men High Llamas har været et sfærisk foretagende ude på sit helt eget eventyr. 'Retrospective, Rarities & Instrumentals' er gaven til nørden, der troede han havde alt. Den første cd er en retrospektiv gennemgang af High Llamas' produktion og en spændende mulighed for at fokusere på de mange raffinerede forskydninger i en musik, der hele tiden balancerer mellem det verdensfjernt introspektive og en gavmild og fattet stråleglans udadtil. Men med numre som 'Beachy Bunch' og 'Vampo Brazil' er cd-2 med sjældenheder og instrumentalnumre den virkelige ørenåbner. Her får man muligheden for at opleve, hvor mange forskellige ting, der egentlig er på spil i O'Hagans lydtapetsering.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce