Debutpladen 'College Dropout' fra Kanye West, superstjerneproducer for folk som Jay-Z, Britney Spears og Ludacris, er dybt imponerende. Han er en åbenbaring af en musikmager, når han vrider sit komplekse musikalske gitterværk omkring sit kendemærke: opspeedede soulsamples med legender som Chaka Khan og Luther Vandross. Ambitionerne er i top, når han arbejder med marchtrommer, workout-musik, Harlems drengekor og løbske violiner, og han forløser faktisk hele spektaklet blændende flot. Her er ingen ny produktionsstil at finde, blot en konstant insisteren på at udvide groovets beføjelser. Albummets clou er helt åbenlyst 'Through The Wire', hvor Kanye West - med kæben syet sammen med ståltråd - snøvler sig nøgternt gennem historien om det trafikuheld, der i 2002 nær kostede ham livet. At han så i øvrigt er en mindre end enestående rapper, og at han generelt har lidt for travlt med at forsvare sine livsvalg (jf.. albummets titel), betyder mindre for indtrykket af 'College Dropout'. Det er en kreativ kraftpræstation af en debutplade, måske mere imponerende end egentlig rørende - men hellige muhko, hvor er den til gengæld imponerende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce