Hvis Bukowski havde spillet bluegrass i stedet for blot at være et ualmindeligt velskrivende røvhul. Hvis Brian Wilson fra Pet Shop Boys havde undgået at blive en medicineret, lykkelig zombie. Hvis lyden af himmelhøj sommersol var holdt op med at gennemlyse musikken fra Mercury Rev. Eller hvis ægteparret i den legende musikkonstellation Yo La Tengo pludselig gav sig til at skændes højlydt, så tangenterne fløjtede. Nogenlunde sådan lyder den 11 år gamle, amerikanske rockkvartet Modest Mouse på dens sjette udspil, der ikke for ingenting hedder 'Good News For People Who Love Bad News'. Man kan roligt tage titlen som et varsel. Efter det fantasifuldt drømmende album 'The Moon & Antarctica' fra 2000 må der være hændt noget, som har fået sangeren og sangskriveren Isaac Brock fra Modest Mouse til at tabe modet. For alvor. Og angiveligt har han tabt det et eller andet sted, hvor han ikke kan finde ud af at pynte på det. Ligegyldigt om han kigger ud i fremtiden eller skuer tilbage. I 'Bukowski' synger han i datid om at vågne en morgen og føle sig som Bukowski. Med den kontante tilføjelse: »And yeah, I know he's a pretty good read. But who'd wanna be such an asshole?«. I 'Ocean Breathes Sally' drømmer han om engang langt ude i fremtiden igen at mødes med den kvinde, han ikke længere er sammen med. Hvis det ikke kan ske før, så kan det måske finde sted på den anden side af det her famøse liv, hvor det (ifølge en anden ny tekst af Isaac Brock) i sig selv er noget nær en fuldtidsstilling at holde (kultur)optimisterne og deres latter-lette omgangstone på afstand? Men Isaac Brock - eller den personlighed, han skriver om - ved det jo alt for godt. Det nytter næppe noget at dumme sig i levende live, mens man sætter sin lid til fremtidsfantasier om en ny chance i et næste liv. »You wasted life, why wouldn't you waste the afterlife«, som han synger i 'Ocean Breathes Sally'. Og det er altså ikke det eneste nummer på albummet, hvor han lyder, som om han lider af en slemt skingert falsk tone i livet. Men man må give Isaac Brock, at han lider med format. Han er ikke romantisk klynkende. Han er ikke bebrejdende som en bedraget elsker eller bitter som en kunstsprøjtet citronskal. Han er derimod udadvendt og helt igennem vitalt, kreativt frustreret over fornemmelsen af hverken at kunne komme den ene eller den anden vej i et liv, der har sat sig stædigt fast, som traktordæk kan gøre det i andre hjuls irriterende nedkørte, klæbende spor. Isaac Brock og resten af de mange medvirkende guitarister, tangentspillere, slagtøjsmusikere, korsangere og blæsere på 'Good News For People Who Love Bad News' kommer til gengæld humoristisk, inspirerende varieret og muntert fra at formidle stilstanden i det eller de mennesker, som sangene handler om. Albummet spænder fra spændstig, punket rockmusik i afskedssangen 'Ocean Breathes Sally' til den kun ironisk harmoniske 'Float On' og den herligt umiddelbare aggressive 'Bury Me With It'. Dén sang er en furiøst velformuleret komposition for energisk slagtøj og vredt guitarband. Plus Isaac Brock i en hovedrolle som vokalisten med herrestemmen, der knækker for et godt ord. Men aldrig nogensinde for mindre. 'Good News For People Who Like Bad News' er produceret af Dennis Herring. Han har tidligere stået for lyden i forbindelse med udgivelser med mere kendte navne som bl.a. Camper Van Beethoven, Throwing Muses og Cracker. I samarbejdet med amerikanske Modest Mouse har han undgået at overproducere. Man kan hele tiden fornemme dybe rifter og innovative omveje i en inspirerende facetteret lyd, som både er direkte poppet og lige så indlysende eftertænksom og intellektuel. Et ellers vanskeligt tilgængeligt musikalsk møde mellem akustisk bluegrass og elektrisk punk finder sted hos Modest Mouse. Takket være rummelige arrangementer og vokal. De kun tilsyneladende nemme, krystalklare, overglade melodier får konstant krakelerende og sjælfuldt modspil af den sprukne mandestemme og af pudsige, overraskende detaljer i det til tider aggressive og i hver fald kontinuerligt frustrerede sammenspil. 'Good News For People Who Like Bad News' er med andre ord intet mindre end dårlige nyheder. Serveret på den gode måde.