Først var Norman Cook bassist i den britiske 1980'er-gruppe The Housemartins. Så konverterede han til sampleren, og i 1998 væltede han verden under navnet Fatboy Slim med årets uundgåelige linjer »Right about now/ the funk soul brother/ Check it out now/ the funk soul brother«. På 'Palookaville', hans fjerde Fatboy Slim-album, har han grebet den selvsamme basguitar, som han brugte i The Housemartins. Det giver mening: Fra perifær musiker til producerikon til perifær musiker. Fatboy Slim red smukt på 1990'ernes samplingseufori, men når han vil skabe mere 'moden' musik, viser hans begrænsninger sig. Også fordi hans simple klippe-klistre-produktionsteknik stadig er akkurat den samme. Ganske vist poserer rapperen Lateef fint som snurrig folde ud-hjerne på det smørsovsgyldne breakbeat 'Wonderful Night'. Og 'North West Three' er en spøjs gang nostalgi, drevet frem af et patineret sample med folksangerinden Beverley Martyn. Men ingen af disse rare sager kan tilnærmelsesvis ændre på, at 'Palookaville' er en underligt naiv og overfladisk samling sange. Fatboy Slim var 1990'ernes store, joviale, anarkistiske festabe. Eftertænksomhed er bare ikke hans game.
Færdig festabe
Lyt til artiklen
