Hendes historie er lige så sælsom som hendes musik. Jesca Hoop er vokset op i en californisk mormon-familie, som hun brød ud af for i sine unge år at søge frihed i naturen, hvor hun var survival guide. Ved siden af skrev hun sparsomme folksange, men det var først, da hun i 00’erne blev barnepige hos Tom Waits og Kathleen Brennan i fem år, at musikkarrieren gik fra skuffen til pladeudgivelse.
Nu udgiver den 41-årige Hoop sit sjette album, og det føles som en dyb indånding fra en parallel verden. Hoops har en idiosynkratisk sangstil som Joni Mitchell og en sart folkforbindelse til Vashti Bunyan, men også et skær af Björks eksplosive kraft. Hun undersøger tomrummet mellem menneske og teknologi, mens hun flagrer vidunderligt frit rundt mellem skitser til country og minimalistisk folk på et hele tiden overrumplende album.
