Det første, jeg tænkte i mødet med Nite Jewels nye album, var: Ah, den rene pop med blødt pumpende 1980’er-synth, bobler af luftige melodier og Janet Jacksons r’n’b-sødme fra 1990’erne.
Men en håndfuld taktslag og lyden af en sammenkrøllet trækharmonika senere stod det klart, at så enkelt er det ikke. Uden at det er en dårlig ting.




























