Det kan godt være, at enkeltstående sange styrer på nettet og fører an i det kommercielle maskineri, men albummet er så langtfra afgået ved døden. Vinylens renæssance er også en vitaminindsprøjtning for albummet som kunstnerisk udtryk. Albummet som et sammenhængende udtryk med en mulighed for både musikalsk og tematisk at arbejde med en bredere pensel er blevet styrket af det fysiske albums optur.
Et billede tegner sig, og det er stort. Indierockens følsomme bands laver nu musikalsk ekspressive album, hvor der er tænkt musik fra væg til væg. Hvor indierockens musikere tidligere ofte blev beskyldt for at være indadvendte, har musikken nu et flot orkestreret og udadvendt udtryk. Tekstmæssigt forbeholder man sig retten til ikke at sige for meget og mumle følsomt og poetisk i skægget om kærlighed, natur og byer, men de musikalske armbevægelser er af en størrelsesorden, der næsten kan måle sig med 1970’ernes progrock.
