Jenny Wilson har lavet et både tematisk og lydligt interessant album om et traume, et seksuelt overgreb, en hændelse, som er svær at bearbejde, og sætte ord på.
Ikke desto mindre formår hun at give traumet en puls, et nervesystem og musikalitet, man som lytter kan leve sig ind i på godt og ondt. Selv om temaet på denne udgivelse er ømtåleligt, så har Wilson med dette udspil komponeret knivskarp elektronisk avantgardistisk pop, som skærer ind til benet af smertehændelserne.
