Pianisten Jason Moran er forhippet på gentagelsen som musikalsk princip. Da han første gang indspillede balladen ’Body And Soul’, gjorde han det ved at udtage et enkelt motiv fra kompositionen og fabulere omkring det uden at lade det udvikle sig til at omfatte hele melodilinjen.
Jeg oplevede det som både enerverende og uforløst, og også i andre tilfælde forekom det mig, at Moran misbrugte andres værker på en måde, som de ikke var tjent med. Anderledes på hans nye cd, hvor det dog i overvejende grad er hans egne kompositioner, han bruger i denne proces. Med særdeles fascinerende virkning i ’Rain’, hvor Ralph Alessis holder fast i det lille motiv, inden det mod slutningen opløser sig i fri form.




























