’I skovens dybe stille ro’ er en af den slags melodier, der ikke tåler at få tilføjet så meget som en eneste overflødig tone for ikke at miste sin renfærdige karakter. Som tiden gik, kunne Niels-Henning Ørsted Pedersen ikke modstå fristelsen til at pynte yderligere på melodien, og i samme fælde falder også Chris Minh Doky i sin hyldest til sit forbillede på sin nye cd. Med sin kun godt og vel ét minut lange ’blog:frida + milo’, hvor han selv høres på piano og bas, svarer Doky for cd’ens fineste, helt ubesmykkede indslag. I de øvrige numre, ganske enkle motiver uden større substans, er det Dokys bas, der står i forgrunden, ledsaget af programmerede effekter i forskellige variationer.
Det swinger ganske hyggeligt, men sætter ikke større følelser i gang. ’Life in the Mirror’ hæver sig lidt over det jævne, og Randy Breckers trompet liver op i ’The Scanner’, i realiteten en reduceret udgave af Miles Davis’ ’Jean Pierre’. Derimod er bror Michaels indsats på tenorsaxofon i ’Where R U’ ren rutine.
