Både Dokys 'Sleepless Dream' og Enrico Morricones 'Godfather'-tema fremføres med en selvhøjtidelighed, der er jazzen fremmed (med hhv. første og anden gruppering), og selv om det også i nogen grad gælder Ryuichi Sakamotos tema fra 'Merry Christmas Mr. Lawrence', så er Goldings en så fremragende musiker, at han redder numret i land. Toots Thielemans og Goldings-trioen svarer også for en smuk, beåndet udgave af John Barrys 'Goldfinger'-tema, og alene tegner den sig med Henry Mancinis 'Nothing to Lose' fra 'The Party' for endnu et af cd'ens vellykkede indslag. Til dem kan man yderligere regne Bruce Millers 'Tossed Salad & Scrambled Eggs' fra 'Frasier' (med Ozone/Watts), John Barrys 'James Bond' og Dokys 'Rue Hautefeuille' (med Calderazzo/Penn), hvorimod Rodgers' 'My Favorite Things' med guitaristen Bireli Lagrene bliver for meget til et skøjteløb.