Både Dokys 'Sleepless Dream' og Enrico Morricones 'Godfather'-tema fremføres med en selvhøjtidelighed, der er jazzen fremmed (med hhv. første og anden gruppering), og selv om det også i nogen grad gælder Ryuichi Sakamotos tema fra 'Merry Christmas Mr. Lawrence', så er Goldings en så fremragende musiker, at han redder numret i land. Toots Thielemans og Goldings-trioen svarer også for en smuk, beåndet udgave af John Barrys 'Goldfinger'-tema, og alene tegner den sig med Henry Mancinis 'Nothing to Lose' fra 'The Party' for endnu et af cd'ens vellykkede indslag. Til dem kan man yderligere regne Bruce Millers 'Tossed Salad & Scrambled Eggs' fra 'Frasier' (med Ozone/Watts), John Barrys 'James Bond' og Dokys 'Rue Hautefeuille' (med Calderazzo/Penn), hvorimod Rodgers' 'My Favorite Things' med guitaristen Bireli Lagrene bliver for meget til et skøjteløb.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand