Man taler gerne om, at en musiker taler til os gennem sit instrument. Når det gælder bandoneonens argentinske mester, Dino Saluzzi, vil det være mere nærliggende at sige, at det er instrumentet, der taler til os gennem ham.
For når vi står over for den største kunst og skal prøve at forklare, hvad der sker med os, må vi gribe til paradokset. Det ejendommelige er, at den musik, vi lytter til på denne cd, i sit tonefald forekommer så upåtrængende, til tider næsten selvudslettende.




























