Lyt til artiklen
Spørger mannogen fra det store jazzpublikum, om navnet Pat Martino er dem bekendt, vil det nok være de færreste, der svarer bekræftende. Men spørger man en guitarist, så er der stor sandsynlighed for, at han vil lyse op i et smil og sige ja.
For Martino er i høj grad en musikernes musiker. Værdsat for sit opfindsomme og letløbende, men samtidig rytmisk fint profilerede single-string-spil og det fornemt udformede oktavspil, han tog op efter Wes Montgomery. I en årrække var der stille omkring ham, idet han var inaktiv på grund af et slagtilfælde og en lammelse, han havde pådraget sig, men i dag er han lykkeligvis tilbage på scenen igen.
