Lyt til artiklen
Det er tilrådeligt at være på vagt, når man tilbydes kluboptagelser, især af ældre dato, med jazzens koryfæer. Omkring navnene står der jo en aura, som kan virke tillokkende, men en dårlig lydgengivelse kan begrænse fornøjelsen ved at lytte til musikken betydeligt.
Sådan forholder det sig med de ni numre med trompetisten Chet Bakers kvartet, der er optaget på Ann Arbours Masonic Temple, Michigan, i maj 1954. Ikke blot lyder det, som om de er optaget af en person, der sad blandt publikum, men værre er det, at klaveret klinger forstemt på det gyseligste.
