Desværre griber det jo mere og mere om sig, at jazzmusikere i deres tilsyneladende uangribelige tro på egne evner som komponister tegner sig for det fulde repertoire, så snart de får chancen for at optræde som ledere af en pladesession. Således også på denne cd under basunisten Conrad Herwigs navn. Det indledende stykke, 'Forget About Me', en ordinær soul-vamp (akkordrundgang), bliver i over 10 minutter vredet for alt, hvad den har i sig , og mere til, og bedre står det ikke til med den næsten lige så lange 'Lazy Bones'. Blandt de øvrige fem numre udmærker 'Solid Ground', et kønt valsetema, sig, så lad det være tilgivet, at det synes at bygge på temmelig kraftige lån. Med sin egale tone er Herwig en dreven instrumentalist, men som solist siger han mig ikke noget. Guitaristen Mark Whitfield har mere at fortælle, og så er der jo tenorsaxofonisten Seamus Blake med sin uforlignelige evne til at få noget til at gro ud af ingenting. Hør bare hans solo i den latin-influerede 'Lua Flora', egentlig kun en akkordrække, men som Blake ikke desto mindre skaber en meningsfuld melodisk sammenhæng i. Og endelig er der også trommeslageren Gene Jackson, der med sit bestandigt varierede spil holder liv i musikken, selv når kedsomheden truer.