’Italian Opera Arias’lyder jo ret uskyldigt, men coverbilledet af Natalie Dessay med blodrøde rosenblade strøet i det hvide kjoleskød og sorte ringe om øjnene på størrelse med en vaskebjørns røber, at dette album handler om berømte vanvids- og dødsscener. Og hvad stemmen angår, er Dessay bedre end både champagne og blød karamel. Der er lagt omhu i hvert eneste ord, som hun fraserer sig gennem ’E strano!’ fra Verdis ’La traviata’.
En nuanceret og helstøbt stemme Arien skildrer momentet, inden den tuberkuløse Violetta falder død om, men det er i det deciderede bel canto-repertoire, sopranen for alvor lyser. »Il fantasma«, gentager hun med Donizettis forrykte Lucia, og dét er fantastisk. Dessay og dirigenten favoriserer langsomme tempi for at komme ud i sindets mest formørkede afkroge, men stemmen er så nuanceret og helstøbt, at man bare må lytte. Spændende og ægte operascener Cd’en rummer kun ægte, hele operascener. Heldigvis også to fra Bellinis ’Puritanerne’ og ’I Capuletti e i Montecchi’. Derfor er bl.a. Roberto Alagna indforskrevet for højt gurglende at levere sin Alfredo over for Violetta, og også Gildas ’Caro nome’ fra ’Rigoletto’, som giver et lille pusterum fra det helt fatale, er en spændende oplevelse med det diskrete, men farvespændstige periodeorkester fra Köln. Originalversionen med glasharmonika giver Lucias vanvidsscene det sidste fantastiske pift, og bonus-dvd’en viser den lille Natalie Dessay som den rablende Lucia, da hun indviede The Mets igangværende sæson i den rolle.