Én ting kan man næsten altid være sikker på, når det gælder plader fra Criss Cross. Det er, at solisterne gerne bakkes op af fremragende bassister og trommeslagere. Sådan er det også på denne cd, hvor det er Reuben Rogers og Eric Harland, der yder tenorsaxofonisterne Jimmy Greene og Marcus Strickland samt guitaristen Mike Moreno og pianisten Danny Grissett den mest inciterende støtte, de kunne ønske sig. Det er dog ikke nok. For på andre punkter er det gået tilbage for Criss Cross. Jeg husker, med hvilken glæde jeg modtog Greenes første cd for selskabet, ’Introducing Jimmy Greene’ fra 1997. Så meget desto større er skuffelsen ved at høre denne nye cd.
Alt for lange numre
For her må man opleve, at specielt de to saxofonister – med afsæt i et ikke overvældende spændende repertoire – får lov til at brede sig i alt for lange numre i pauseløse tirader. En undtagelse er Greenes ballade ’Forever’, der til gengæld præsenteres i et slæbende tempo, den slet ikke kan bære. Bedste indslag er Kenny Dorhams ’Blue Bossa’, der byder på fornemt sopransaxofonspil.
