Lyt til artiklen
Siden 1970 har pianisten Ole Matthiessen også arbejdet som producer for DR, og igennem al den tid har han skaffet sig mange venner blandt vore jazzmusikere. Det er da også en hel række af dem, blandt dem syv saxofonister, tre trompetister, en basunist og en guitarist, der enten enkeltvis eller parvis optræder som solister på en cd, hvor Matthiessen præsenterer ti af sine egne kompositioner.
Lange toner
Lutter ballader, og det er problemet. Taget hver for sig er flere af dem ganske fint udformede. Men betragter man en cd som et samlet værk – og det bør man – så gør monotonien sig gældende.
For sagen er, at disse kompositioner mere eller mindre synes at være skåret over samme læst. Bygget op over lange toner, der undertiden ligefrem strækker sig over flere takter. Og går man videre fra den ene til den efterfølgende, udsletter man dermed også indtrykket fra den forudgående.
