Trods den mur af rockguitar, kapelmester Simon Krebs rejser på det andet af cd’ens otte numre – en slags semiballade kaldet ’Scenen er sat’ – er dette klart nok en jazzplade.
Godt materiale
Guitaristens første. Og det er ikke bare godt materiale, Simon Krebs har skrevet til sin septet. Det er også gode folk, den fynsk uddannede musiker, aktiv i indie-poptrioen Alex Canasta, har samlet om sig.
Særlig den dynamiske Anders Mogensen, der holder trommerne flyvende med alsidige indspil, er en stærk kraft. På nummeret med den sært selvmodsigende titel ’Siesta Fiesta’ leger han pulsophævende sammen med bassisten Andreas Lang i en fin intro.
Blæsekoral




























