Hver gang, jeg hører trompetisten Art Farmer, især som han spillede i sine yngre dage, kommer jeg til at tænke på, hvor uheldigt det var for ham, at han dukkede op på jazzscenen samtidig med Clifford Brown. Begge var de medlemmer af det Lionel Hampton-band, der i 1953 besøgte Europa, og begge deltog i de indspilninger, der under et tredje medlem af orkestrets trompetsektion, Quincy Jones' ledelse fandt sted i Stockholm med deltagelse af også svenske musikere, og som bl.a. resulterede i den berømmelige 'Stockholm Sweetnin'. Brown skulle vise sig at blive til et stjerneskud, der formulerede sig med en så overvældende brillans, at alle og enhver fuldt berettiget måtte overgive sig, og hans død ved en bilulykke i en alder af kun 25 år huskes stadig som et af jazzverdenens mest smertelige tab. Det har imidlertid altid været mit indtryk, at Farmer var en lige så betydelig og personlig musiker, om end det var helt andre kvaliteter, der gjorde sig gældende i hans spil. Hos ham er det klangens plasticitet og matte glans, der fanger øret, og så denne særlige frasering og attak, som om han med hver ansats på tonen først skal rydde en modstand til side. Det forlener hans spil med en ulmende intensitet, som jeg ikke har hørt magen til hos nogen anden trompetist. Hans solo i 'Sonny's Mood' er et karakteristisk eksempel på denne genudgivelse fra 1957, hvor pianisten Sonny Clark står som leder af en gruppe, der i øvrigt omfatter tenorsaxofonisten Hank Mobley, basunisten Curtis Fuller, bassisten Wilbur Ware og trommeslageren Louis Hayes. 1950'erne var det store årti i pladeselskabet Blue Notes historie, hvor neo-boppen fortsat blomstrede, og denne cd er et fint eksempel. Fullers trutbasun er knap så spændende, men både Mobley og Clark markerer sig fint. Sidstnævnte med et spil, der kan pendle mellem det forenklet insisterende, som man kender det fra Horace Silver, og det henkastet bevægelige, hvis fornemste repræsentant dengang var Hank Jones. Dertil kommer, at Clark også er ophavsmand til en række velfungerende temaer, der er suppleret med en smuk balladefortolkning af Jimmy Van Heusens 'It Could Happen To You' og en trioversion af George Gershwins 'Love Walked In'.