Det er pudsigt at opdage, hvordan forskellige spor undertiden kan krydse hinanden eller ligefrem løbe sammen. Da jeg i juni sidste år anmeldte cd'en 'Wailin' med de to tenorsaxofonister Eric Alexander og Grant Stewart, der optrådte under benævnelsen 'Reeds and Deeds', hæftede jeg mig ved, i hvor høj grad dette makkerskab påmindede om det, der i sin tid forenede Zoot Sims og Al Cohn - med Stewart som den, der med sin mørkere tone så at sige havde overtaget Cohns rolle. Her har vi så Stewarts nye cd, der indledes med Al Cohns 'You'n Me', en parafrase over Vincent Youmans' 'Tea For Two', og ved sin side har Stewart, foruden pianisten Bill Charlap, bassisten Paul Gill og trommeslageren Willie Jones, guitaristen Joe Cohn, Al Cohns søn. Et glimrende hold, og der er i det hele taget tale om en yderst fortræffelig udgivelse med et udsøgt repertoire, der spænder fra Philip Brahams gamle 'Limehouse Blues' til Antonio Carlos Jobims 'Sabia'. Især er der grund til at fremhæve Charlaps indsatser. Med sit spil i Jerome Kerns 'The Folks Who Live On The Hill' tangerer han ligefrem det mesterlige. Og jeg kan ikke undlade at udtrykke min respekt for en musiker, der, efter at have fået kontrakt med et af de store pladeselskaber, ikke viger tilbage for at optræde som sidemand for et af de mindre, der oprindeligt var med til at opbygge hans renommé.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager