Tenorsaxofonisten Ike Quebec er ikke en musiker, der har placeret sig i jazzens allerforreste geled. Men han er vel værd at kende, for med sin voluminøse, grødede tone og sin på én gang intense og tilbagelænede spillestil har han fundet sig sin egen niche, ikke langt fra Ben Websters, Gene Ammons' og Eddie 'Lockjaw' Davis'. Og det giver denne dobbelt-cd rig anledning til at fryde sig over. Her har man samlet de 26 numre, som Quebec indspillede ved tre sessions i årene 1959- 1962 med henblik på at blive lanceret i jukebokse, der kørte på 45 r.p.m. (omdrejninger pr. minut). De rettede sig specielt mod det sorte publikum, blandt hvilket Hammond-orglet var et særlig populært instrument, og det afspejlede sig ligeledes i repertoiret. Ved den første session er fem af i alt otte numre således blues. Desværre er den ledsagende kvartet dog kun af yderst middelmådig standard. Det gør til gengæld en mærkbar forskel, at Quebec i de følgende ni stykker bliver ledsaget af organisten sir Charles Thompson, bassisten Milt Hinton og trommeslageren J.C. Heard. 'Mardi Gras' og 'Me'n Mabe' er spændstigt swingende numre, der ikke blot bringer Dexter Gordon, men såmænd også Zoot Sims i erindring, mens 'What a Difference a Day Makes' og 'Everything Happens to Me' kun er et par af en række pragtfulde balladefortolkninger. Og det fortsætter ad samme gode spor i de sidste ni optagelser, hvor det ved siden af bassisten Sam Jones (i fem af numrene) er knap så kendte navne som organisten Earl Van Dyke, guitaristen Willie Jones og trommeslageren Wilbert Hogan, Quebec slår følge med. Igen med nogle ballader som 'All the Way', 'Imagination' og en smertelig smuk version af et gammelt salonstykke som 'Intermezzo' som højdepunkter.