Pianisten og sangeren Patricia Barber, der med 'Verse' tegnede sig for en af sidste års væsentlige udgivelser, har det ikke nødigt at kæle for sin røst, idet det frem for alt er det hemmelighedsfulde, tilbageholdte udtryk, der bærer hendes sang. Derfor virker den tilsatte rumklangseffekt også lidt overflødig på hendes cd 'A Distortion of Love' fra 1991, der nu er genudsendt. Her er hun i selskab med så fortræffelige musikere som guitaristen Wolfgang Muthspiel, bassisten Marc Johnson og trommeslageren Adam Nussbaum, og man kan godt undre sig over, at hun først i de senere år har vakt større opmærksomhed. For det bemærkelsesværdige er, hvor personlig en musiker hun allerede var dengang. Ganske vist kan hendes klaverspil indimellem tage sig noget rodet ud, men hvor original en komponist hun er, er hendes 'Parts Parallels', en hyldest til den estiske komponist Arvo Pärt, et eksempel på. Stærkest indtryk gør hun imidlertid som vokalist. Dog ikke i Smokey Robinsons 'My Girl', der nok er en tand for banal, men i sange som 'You Stepped Out Of A Dream' (med en afslutning, der står i dyb gæld til Pat Metheny), 'I Never Went Away (kun ledsaget af Johnsons bas) og 'By Myself' (til eget fornemme akkompagnement).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce