Lige så forbløffende er det at opleve, hvor bredt Mona Larsen spænder i sit kunstneriske register. For hun er ikke blot den indtrængende balladefortolker, vi hører i sange som Ray Evans' 'Never Let Me Go', Edu Lobos 'To Say Goodbye' og Milton Nascimemtos 'Bridges'. I Dave Brubecks 'In Your Own Sweet Way' og Harburgs 'That Old Devil Moon' udfolder hun sig som den formidable rytmiske begavelse, hun er, men mest overraskende er nok hendes udgaver af Jule Stynes 'Make Someone Happy' og Duke Ellingtons 'Prelude to a Kiss', hvor hun i sit chanteuse-agtige foredrag nærmer sig den legendariske Judy Garland. Ikke mindst hvad de to sidstnævnte sange betræffer, har pianisten Thomas Clausen sin helt uvurderlige andel i, at cd'en gør et så stærkt indtryk. For heller ikke hans klaverspil mindes jeg at have hørt, som det klinger her. I en funktion, der rækker vidt ud over det ledsagende, men bliver til det meddigtende, hvor raffinementet aldrig får lov til at fortrænge det substantielle. Og fremragende er ligeledes bassisten Thomas Ovesens og trommeslageren Jonas Johansens indsatser. Førstnævntes bl.a. i nogle soli, der er udformet med den mest sprudlende opfindsomhed og det ypperligste overblik.