Pianisten Thomas Clausen er en af de store danske jazzprofiler. Han har for længst fundet et personligt ståsted i brasiliansk musik. Det er så langtfra nogen nyhed, men på sit nyeste udspil tager han fat i den argentinske tango, så man får et ordentligt skud varm, sydamerikansk melankoli i vintermørket. Det kan, viser han i sekstetformat, gøres med den simpleste tangomelodi. Men det forhindrer ikke musikerne i at levere spændstigt springende indspark. Som på ’Homecoming’, hvor Karsten Bagges trommer og Paolo Russos bandoneon går vældig godt i spand med Thomas Fonnesbæks vanvittigt veltimede, lækre og luftige basspil og Clausen, der i den grad swinger ved tangenterne. Julegaveidé Generelt er kapelmesteren selv forholdsvis tilbagetrukket på en cd, der har sin geniale styrke i den måde, han får sat sine medspillere i scene på. Per Gade på guitar og Peter Fuglsang, der når nye højder på saxofon og klarinet, er de afrundende faktorer på et album, som lader ’Nardis’, tilskrevet Miles Davis, levere den lovede blå spanske farve. Elegant udført i vekslende taktart. LÆS OGSÅFødselsdagskoncert krævede stor tålmodighed Alle andre kompositioner tegner Thomas Clausen sig for. Inklusive titelmelodien, som efter en fri intro lader den småbeskidte guitar farve en komposition, hvor Fuglsangs saxspil og Russos bandoneonbehandling igen når så højt op at ringe, at dette må være en af årets oplagte julegaver til musikelskere med åbne ører. Pladen er så iørespringende beriget udefra, at man priser sig lykkelig over, at de musikalske grænser ikke er til at lukke.