Tenorsaxofonisten Carsten Meinerts kvartetplade ’To You’ er måske ikke helt for dansk jazz, hvad Steppeulvenes ’Hip’ er for dansk beat. Men den er indspillet i samme periode, og musikken har en umiskendeligt sitrende stemning af opbrud og fremdrift.
I mange år har ’To You’ været et sjældent samlerobjekt blandt vinylentusiaster. Men nu er pladen ikke længere så mytisk en hemmelighed.




























